.: april 2018

VIETNAM: Vung Tao og Nha Trang

D.21

Jeg er nu på vej hjem, og jeg er så rig på oplevelser og viden. I går var en virkelig dejlig sidste dag i Vietnam. Mor og jeg sku ha styr på enkelte ting, og med det som vores mål begav vi os ud i byen. Jeg sku finde en foto-butik, og på vej derhen stoppede vi ved en cafe fordi den havde en altan ud til vejen. Vi stoppede også ved en høj bygning med udsigt til Saigon, og mens jeg var deroppe fik mor en banh mi. Det bedste er virkelig bare at have god tid til bare at stoppe op og gøre det der lige falder en ind. Foto-butikken havde lukket, men jeg fik det jeg sku have i dag heldigvis, så vi tog over til ben thanh markedet og mens jeg fik goi snakkede mor med nogle venner fra dk. Efter mor havde fået bum og jeg fik et glad che, tog vi hjemad for mor sku i kirke med far og mens de var i kirke fik jeg lavet min daith piercing. Og jeg ved ikke det føles ikke rigtigt som om jeg har fået en, for der var ingen smerte, jeg blev bedøvet og nu må jeg ikke rører den, og det nemlig det, jeg kan ikke mærke den, så jeg føler ikk jeg har den. Men efter fik mor og jeg aftensmad på et overpriced streetfood sted, men det var hygge nok, for vi sad og gjorde grin af måden turister spiste deres vietnamesiske mad. Efter at have gået forbi stamstederne en sidste gang, tog vi hjem, mor gik i seng og jeg mødtes med en tinderdate på Yolobaren over for hotellet, som jeg efterfølgende tog med hjem. Det var en mega dejlig sidste dag og de sidste timer i dag har været lige så dejlig. Far tog mig til tandlægen, og mor og jeg tilbragte næsten hele dagen omkring markedet og så fik jeg lavet negle. Men nu sidder jeg på vej fra Abu Dahbi til London, og jeg prøver at samle mine tanker omkring de sidste to uger.

Jeg har lært at spise vietnamesisk mad, hvor, hvornår og hvordan man spiser hvad. Der er næsten ikke noget jeg ikke kan lide mere, og min mor er så stolt over at jeg nu kan spise hendes retter uden nogen forbehold.

Jeg har lært rigtig meget om det vietnamesiske nytår. De brænder penge af for at hente forfædrene hjem (betale for transporten?), og dækker op foran deres portræt (alter?) som sad de og tog for sig. Der skal ikke spares på noget, men ligegyldig hvad skal der være en specifik gul blomst og banh Chung til stede i ens hus. Man giver Li si, peng i små røde poser, til dem man kan, mest gamle eller børn, men også institioner som har brug for det, det op til en selv. Men for buddhister gælder det om at komme forbi så mange templer for at bede til de diverse guder og li Si til de templer som har brug for penge til fx ombygning. Man ønsker hinanden overflod af penge, et godt helbred og god business.

Jeg har bondet rigtig godt med mor. Hun har været min bedste veninde som jeg var fortrolig med. Vi står og klapper kage når vi er trætte og kan snakke om sex. Da jeg fortalte hende at jeg tog en australsk fyr med hjem, reagerede hun først lidt kritisk og var lidt forarget over at jeg var "nem", men efter lidt blev hun klar over at det samme var han og det fordi folk der godt kan lide sex er "nemme". Bagefter var hun hurtig til at spørge om han var pæn, og efter hun havde set ham, sagde hun at jeg havde en lækkert liv. Og det har jeg.

Hvad har jeg lært om far:

Hvad er jeg taknemmelig for:

VIETNAM: SAIGON

D.16

I går ankom vi til Saigon. Mor og jeg brugte den sidste dag i Hanoi på at vandre rundt, i de forskellige gader og spiste vores ynglings gaderetter. Dagen før fik jeg endelig min perm og det er perfekte bølgede krøller jeg har fået, og har det rimelig lol over at min frisør postede et opslag med 5 billeder af mig på Fb.

Igår ankom vi halv elleve på hotellet, mor og jeg skulle se fyrværkeriet, far var for træt. Vi tog hver vores scooterfyr, og kom til en mega crowded sted. Lige da jeg stiger af motorcyklen ser jeg det jeg har cravet lige siden sidst jeg var i Vietnam, lilla xoi. Den smagte slet ikke så fantastisk som jeg husker den, men mor mistænker den for ikk at være ægte og hun nok skal sørge for jeg kommer til at smage den<3 selvom det sted vi stod var herre crowded, stod vi 90 grader i den forkerte vinkel med en bygning der skyggede, så det var ikke så storslået som det kunne havde været. Men det var rætti fint, jeg så dragedans og fik kokossaft, og så gik mor og jeg hjem gennem menneskemylderet. Mor var ikke meget for det, men jeg ville gerne i byen selvom jeg var alene. Men da vi kom hjem gav tinder ikke nogle lovende matches så jeg tog sku bare derhen. Havde spottet en yolo bar tidligere, som jeg tænkte var oplagt, men den havde lukket, så jeg gik bare gennem backpacker-party district og håbede jeg ville støde ind i nogle nice mennesker. Jeg gik en runde og jeg var for stor en pussy til at sætte mig ned blandt folk, så tog en runde mere, købt en cola og så stoppede jeg op et sted hvor der var folk som jammede heavy metal. Der faldt jeg rimelig naturligt i snak med en inder, 2 piger fra Prag, en ældre mand fra new Zealand og to gutter på udveksling i Tokyo fra Frankrig og Rumænien. Ham inderen var den første jeg snakkede med og vi kom hurtigt frem til at vi senere sku ryge en pind ved hans hostel, men ham den gamle fyrede op for noget Cambodiansk weed (kaldt happy) og sad bare der og røg, så jeg rullede selv op og så sad vi ellers og røg og snakkede, mens de to piger var oppe og synge. De to gutter skulle nå et fly, jeg gad ellers rigtig gerne have scoret en af dem, så vi krammede farvel og da ham inderen efterfølgende spurgte om ikk jeg havde lyst til at tjekke noget andet livemusik ud, sagde jeg at jeg hellere ville lytte til de to smukke piger, og da han så spurgte om jeg var til piger så jeg bestemt ja, og kun til piger. Det highfivede vi over, men da han ville joine en større gruppe ved siden af, sagde jeg at jeg sku pisse men ville komme tilbage. Jeg ville gerne danse. Jeg købte en lychee drik, og da jeg kom forbi igen var han væk, så tænkt ikk at han regnede med mig. Så jeg tog hen for at danse det sted hvor der var flest folk, der dansede jeg med de to piger fra Prag og efter noget tid blev jeg træt af musikken for det var sårn noget mærkelig instrumental halløj, og jeg havde brug for party for at holde mig kørende. På vej tilbage har jeg lidt noia over at sku gå alene, og spejder efter decent mennesker, men inden jeg når over på gaden hvor der færre mennesker blir jeg invitere en mand mig over til hans gang som sidder og har Nhãu. Der bliver spillet musik, og der sidder 4 franskmænd og to new zealandinge. Jeg bliver tilbudt alt fra øl til ost og da de spørger om jeg kan synge er det eneste jeg kan på vietnamesisk en sang om sommerfugle, som de ikke vil høre fordi det er for babyer. Det var fucking hyggeligt at sidde der, jeg snakkede hovedsageligt med en mand omkring det med at være vietnamesisk kvinde født i vest, og med den ene fra new Zealand, Tom. Ham og jeg flækkede over en crazy mand, som manglede en fortand. Manden med den manglende fortand, hans kone kom for at hente ham og han omtaler hende, hvalen og for at Tom skulle forstå hvad han mente gestikulerede han med hans arme og sagde fat, og gentog det for at hans udtalelse blev bedre. Toms ven forsvandt efter han blev bedt om at spille et nummer, og omkring kl.5 var det tid for mig at smutte så Tom fulgte mig hjem, selvom at mændene ved selskabet var stærkt imod at den hvide man skulle gøre det og lovede de nok skulle følge mig hjem. Det var en kæmpe succes.

I dag, første dag i det nye år, startede vi ud som min mor gjorde da hun var barn, med at tage i Zoo. Det fedeste var flamingoerne og flodhestene. Men generelt var det spændende men sørgelige dyr derinde. Derefter tog vi ud til Bac Lan, ude ved Ngã Ba vung tau en halvtime fra Saigon og fik ægte lilla Xoi og spiste Lau. Så sku mor og far i kirke, jeg tog med og udforskede området. Jeg gik langs en vej og gik mod vandet. Der var en sti ned til vandet, som førte til en båd. Den tog jeg med den forventning at det bare var en tur omkring søen, men efter 5 min nåede den frem til et tempel ude på en ø. Der var ikke mange mennesker, men jeg kunne se at der havde været en del. Jeg gik rundt derinde, fik mig en kokosnød og røg en cigaret, og så nåede jeg tilbage til kirken til tiden, men mødte alligevel nogle meget bekymrede forældre. De havde stået der i 10 min, og havde allerede prøvet at få Yen til at ringe til mig. Nu skal mor og jeg lolle lidt rundt inde i byen.