Yolo i Norge: 13. og 14. uge

Vi har pyntet herre meget op til jul, og vores julekalender tæller ned til den dag vi skal hjem. Det er lorte koldt, man har ikke lyst til at tage ud og vandre, så vi er blevet gode til at bruge tiden indendørs og udnytte storefjells faciliteter:)

Yolo i Norge: 12. uge

Der er lige pludselig ikke så lang tid til at mit eventyr med Julie slutter, og alle drager hjem til DK for good. Til gengæld starter et nyt med Cille (og Emma K), for vi flytter sammen når vi skal jobbe igen i slutningen af december. Det er stadig ikke helt gået op for mig at jeg skal arbejde nytårsaften. For mig er det en mega adult-like ting at gøre, det er ligesom at arbejde juleaften. Men jeg føler mig mega klar på det, tror der kommer til at være en helt anden vibe både blandt gæsterne i spisesalen og hos de fucked op folk i køkkenet.
Jeg har været tilbage i en uges tid nu, og har aldrig været mere rastløs. Vejret gør det svært at færdes uden for, og pt på min anden fridag, har jeg svært ved at "underholde" mig selv. Men jeg er hoppet med på Stranger Things-bølgen med Julie, og regner med at stå på ski når løjperne(?) åbner på storefjell i weekenden. Der er heldigvis en masse at se frem til, Cille og Maria holder filmtema-fest, Julie og jeg holder julefrokost, og så skal partymakers'ne til Oslo på double-girlfriend-trip. 

Ude godt men HJEMME BEDST

:')

d.4 nov

Jeg sidder i bussen på vej tilbage til Gol, og i det bussen kørte fik jeg lyst til at græde. Det er så meget mere forfærdeligt at tage væk, når der ikke er noget nyt at se frem til eller være spænd over i Gol. Jeg ved godt hvilken hverdag der venter mig, og selvom det er en jeg er glad for, så kan den ikke måle sig med den derhjemme. Da jeg tog afsted med Julie sidst, skete der så meget, før jeg nåede at fordøje den ene gode dag kom der en ny og lige pludselig sku jeg mod det ukendte Norge. Den sidste uge har simpelthen været så rar, jeg har haft travlt men med tid til at fjolle rundt og gøre ting på gefühl. Jeg kommer til at få så meget hjemve, allerede i går da Ann og jeg sad på Tjili Pop, havde jeg bare lyst til at hoppe på min gule bike forbi momentum, boogies, lille kolo og Jack. Det er ikk fedt at blive indviet i andres hverdag og så forlade det, når man kun lige har smagt på the sweet juices of life. Det at have et liv igen