LÆS ADVARSEL TIL HØJRE

søndag den 24. maj 2015

der er en bule i min pande

jeg stillede op til poetryslam med mit digt Dametrusser. Digtet er noget jeg referere til i mit digt Uhjem, som mit livs blokade. Halvejs i gennem mit digt, blev mit syn fucked. Jeg kunne ikke høre noget, der var en stor summen i mine øre. Og det har ikke noget af gøre med at jeg ikke tør at stå foran en større forsamling - jeg har være med i paraden i 5 år, deltaget i adskillige musicals og smidt tøjet til min dramaprojekt på skolen. Måske er forskellen bare at jeg stod foran en større forsamling som mig selv, og ikke iført en anden rolle. Men det så hvad det er, i hvert fald endte jeg bevidstløs på gulvet i 1 sekund. jeg besvimede og slog hovedet i scenegulvet og slog min læbe. men hey, jeg fik en gratis vand?


lørdag den 16. maj 2015

at være barn

I takt med at vi ligesom vokser op, vokser mængden af ansvar. Ansvar for vores helbred (fitnessbølgen). Ansvar for vores fremtid (karakterkrav-erhversmuligheder). Fremtid er et rimelig bredt begreb. Ens fremtid afhænger nemlig af så fucking mange forskellige faktorer, og jeg gider ikke at komme ind på politik. Men hvordan ville en fremtid se ud, uden en sund økonomi, et sundt liv eller de 'rigtige' karakter?
Hos mit vedkommende, og jeg er 100 på jeg ikke er alene, tænker jeg langt frem. Der er så mange overvejelser til både handlinger og valg. Og der er ingen tvivl om at antallet af overvejelser kun stiger i takt med alderen.
Jeg tror det her hænger sammen med vores forbrug af euforiserende stoffer. For en stund vil vi så gerne fyldes med apati og tankeløshed. Vi søger en væren i idyl og ubesindighed eller noget i den stil Vi vil bare gerne ha at vores hjerne lige stopper med at tænke "fornuftigt" i en samfundsfaglig forstand.

uhjem

jeg bor i et uhjem
mit helt eget uhjem
hvor jeg er velkommen
jeg er velkommen til
at tro på gud
at se anstændig ud
at være i godt humør
at undlade samtale under aftensmad
at ære uhjemmets mand ubetinget
i mit uhjem 
er min stemme svagest
i mit uhjem 
har jeg kun egne skuldre
i mit uhjem 
er mit livs blokade dagligt tilstede