jeg stillede op til poetryslam med mit digt Dametrusser. Digtet er noget jeg referere til i mit digt Uhjem, som mit livs blokade. Halvejs i gennem mit digt, blev mit syn fucked. Jeg kunne ikke høre noget, der var en stor summen i mine øre. Og det har ikke noget af gøre med at jeg ikke tør at stå foran en større forsamling - jeg har være med i paraden i 5 år, deltaget i adskillige musicals og smidt tøjet til min dramaprojekt på skolen. Måske er forskellen bare at jeg stod foran en større forsamling som mig selv, og ikke iført en anden rolle. Men det så hvad det er, i hvert fald endte jeg bevidstløs på gulvet i 1 sekund. jeg besvimede og slog hovedet i scenegulvet og slog min læbe. men hey, jeg fik en gratis vand?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar